Mijjieh utnebe ahte buerie kommunikasjovne fååtese saemien jih daaroen kultuvrij gaskem, dihte lea daajroes saemiej daajvine. Mijjieh vientebe ahte daennie prosjektine utnebe stoerre nuepiem jih bueriedidh maahtoem kultuvrij bijre.
Daate mijjen prosjekte lea sjiere jih daajroe-tjoevesem fahkeshtahteme gåhkese Raavrvijhken tjielten bijre. Maam mijjieh daejrebe, dellie ij leah aerebi dagkeres vaajesh-vuesiehtimmiem dorjesovveme dan bijre goh laedtieh böötin jih tjihtedin bæjjese vaaran.
Daajkoe Raavrhvijhken tjielten jih Nåamesjevuemien luvliej dajvine jih abpe Byrkijen byjreskisnie leah saemieh orreme stoerre-tjuetie jaepieh jih maahta sån aaj guhkebem, eah gie daejrieh man guhkiem. Saemieh leah dam Raavrhvijhken tjielten dajvem provhkeme gåatomes-laantine båatsojde, dovletje aaj vijredin jih gööledin sahth gogkoe. Daelvege bovtsigujmie jåhtehtjin dahkoe gogkoe lij buerebe gåatome, gellien aejkien aaj juhtin våålese dej mearaj-gaedtiej gåajkoe.
1806 lij dihte jaepie goh voestes tjaalege tseegkesovvi guhte edtja dam reaktoem utnedh dan laantese, dihte lij dan jaepien goh dihte voestes laedtie bööti jih spidtjetjine tjihtedi. Dej jaepiej mænngan jijnjh laedtieh böötin tjaalegigujmie jih gaertenh kroehkelin dejnie laakine gietine. Dej jaepiej mænngan leah dihte daaroen kultuvre jih saemien kultuvre buektiehtamme vietselassh jih vyöhkesjimmieh, men aaj ov-gehpah; eeremes reaktoen bijre dan laantese. Daelie, mijjen baelesne leah aaj vyöhkesjimmieh jih dåeriesmoerh dej kultuvrij gaskem. Daaletje dåeriesmoerh leah aaj öövre seamma guktie lij dejpeli, dellie goh laedtieh böötin. Mijjen prosjekte vuesehte guktie darhkan gåarede siemesne barkedh.
Jonar Thomasson, 26.05.2005
www.bygdaspelet.no/Bro mellom kulturer © 2005-2006 Layout: www.aage.no/ad